Tlf: +45 8144 4024
webgrisen@webgrisen.dk
Vi prioriterer dyrevelfærd, trivsel og økologi højest, da vi mener dyrene SKAL have det godt mens de er her! Vi vil vise at det godt kan hænge sammen og vi håber at inspirere andre landmænd og koner til at gå samme vej. Den naturlige vej til den ekstra gode smag 🙂
Kødet modnes 72 timer, derfor kun prima kød ankommer til dig som køber
Hele livet har jeg beskæftiget mig med dyr og deres trivsel. Jeg havde får, høns, kaniner, mm. hos min bedstefar inden jeg var 10 år og passede dem efter skoletid. Efter endt uddannelse rejste jeg til Montana, Australien og Rusland mv. Det satte nogle tanker i gang. Landbruget skal effektiviseres og optimeres hele tiden, men at lade det gå ud over dyrevelfærden… DET bryder jeg mig IKKE om!
Hver dag vil jeg se at mine dyr har det godt. De skal leve frit, have god plads og adgang til foder, som jeg også selv kan stå inde for. Valget var da ikke svært, skulle jeg drive min egen virksomhed skulle det være på dyrenes præmisser. Ved det økologisk drevne landbrug er grisene ude i den friske luft hver dag. Dette er ikke kun et såkaldt “frilandsprojekt”, hvor grisen kun i en periode af deres liv har adgang til den friske luft. Her kan grisene gå ud som de vil. Pladsen er der til at grisene kan holde sig aktive, sunde og raske. Samtidig får de foder som er naturlig for dem, hvoraf vi arbejder på at dyrke en stadig større mængde af dette selv på gården.
Når der kommer kommentarer fra besøgende bliver jeg da også stolt! Alle kan se at grisene trives, er stærke, sunde og raske. Tit bliver jeg spurgt “Er det økologien der kan smages”? Det hjælper det hele, men den stærke genetik, det gode foder, en sund og rolig tilværelse, uden stress fra fødsel og frem til den lokale slagter.
Det er nok kombinationen, dermed den generelle trivsel og velfærd der kan smages.
Kort og godt er visionen at producere grisens svar på kobekød.
WebGrisen har tilnavnet ”Danmarks gladeste gris”. Dette er ikke bare noget vi siger, vi beviser det. Året rundt går grisene ude på marken, under træer, i krat og buske eller køler sig i vandet eller mudderpølen.
Vi tager løbende billeder fra grisenes hverdag, men ikke nok med det, vores tekniker arbejder på at sætte Webkameraer op. På den måde kan interesserede altid gå ind på WebGrisens hjemmeside og følge med i hvilke aktiviteter der sker lige nu!
Du kan på facebook finde de nyeste billeder og videoer:
Vi gør det klart for alle, at WebGrisen virkelig er ”Danmarks gladeste gris”.
WebGrisen er din garanti for mørhed, kødet har modnet i 72 timer! Trafiklys og indkøbsturen? Vi leverer og du får mere tid til at nyde den gode mad!
Forkæl dig selv og dine smagsløg! Det gode liv giver god smag! WebGrisens slagter gør sig umage og det kan ses på de flotte udskæringer! WebGrisens metoder giver smag, saft, kraft og tekstur til allerede superlækkert kød!
Vi vil med glæde skabe åbenhed også om slagtningen. Efter råd og vejledning fra den lokale slagter, Sæby gårdslagteri kun få km væk, har vi valg en enkle og rolige behandlingsmåde at håndtere vores grise på. I praksis fungere det således af et mindre antal grise, som kender hinanden transporteres i den velkendt grisevogn til slagteren. Det som virkelig giver smag til kødet er netop at grisen er rolig og afslappet. For at fremhæve smagen yderligere leverer vi kun velhængt kød. Dette gøres ved at lade kødet modne op til 72 timer. Dette er et gammelt kendt tricks, som vi er kendt for at benytte.
Os bekendt er der ikke andre landmænd som leverer denne type kvalitetskød direkte til din dør. Samtidigt har vi et ønske om hele tiden at kunne forbedre kvaliteten og kunne levere et endnu bedre produkt til dig. Har du tanker og ønsker er vi derfor meget interesseret i at høre dine forslag.
Vi vælger at levere ungt kød, det smager bedst. Måske Danmarks bedste økogris og helt sikkert den gladeste.
WebGris til den kvalitetsbeviste forbruger.
✓ 100% antibiotikafri produktion
✓ 100 % økologisk.
✓ 100 % fri for MRSA.
✓ 100 % fri for stresshormoner i kødet.
Du modtager ét nyhedsbrev pr. Måned. Dette kan indeholde gode tilbud, rabatkoder, ny information, datoer for udbringning af fersk kød, nye produkter, video, indbydelser til so-safari, mm.